Soundgarden – Superunknown (1994)

Soundgarden var en del af den sammensatte ‘grunge’-bølge, som vel mest af alt kan koges ned til at være visuelt relativt ens bands,  stammende fra Seattle og iført guitar(er). Soundgarden adskiller sig ved at drage paralleller til tunge 70er-psychedeliske bands som Black Sabbath og Led Zeppelin. Chris Cornell var – inden hans stemme tog skade af at synge over evne – 90ernes bedste rocksanger, og på ‘Superunknown’ er han i særklasse. Han har skrevet de fleste og de bedste sange, og stemmen lyser op. ‘Superunknown’ er med sine 76 minutter næsten for lang, men kan leve med de enkelte fejltrin, der hovedsageligt kan tilskrives andre bandmedlemmers hændder,  når man får serveret fantastiske sange som ‘Fell On Black Days’, ‘Spoonman’, det uventede MTV-hit ‘Black Hole Sun’ og min personlige favorit, den umådeligt dystre ’4th of July’. ‘Superunknown’ adskiller sig produktionsmæssigt fra de andre plader, og den stadionlyd, der præger pladen, er faktisk med til at gøre den mere tidløs. En del af pladen er muligvis for tung til almuens smag, men de nævnte sange er,  den sidste undtaget, poppede nok til at burde falde i en bredere smag.

’4th of July’ blev ikke udsendt som single, og der er derfor ikke lavet nogen video.

Det store hit, ‘Black Hole Sun’, er muligvis overeksponeret, men det forhindrer ikke sangens video i at være et mindre visuelt mesterværk.